Betalingsløsninger til webshops: hvad de koster, og hvem der gør hvad (2026)

Hvad skal du vælge, hvis du bare vil kunne tage imod penge?

Du skal bruge to ting, og de kan komme fra samme leverandør eller fra to. Det ene er en betalingsgateway, altså det tekniske led der viser betalingsvinduet og sender oplysningerne frem og tilbage. Det andet er en indløsningsaftale, altså aftalen med den part der modtager kortpengene og udbetaler dem til dig. Indløseren Clearhaus skriver det kort på deres egen side med krav til hjemmesiden: uden en gateway kan du ikke modtage betalinger. Den anden vej gælder det samme, for gatewayen flytter ikke penge.

Derfra er der to veje. Den ene er en samlet løsning, hvor gateway og indløsning ligger i én aftale. Det gælder for eksempel Shopify Payments på Shopify og PensoPay, der skriver at indløsningsaftalen er inkluderet i alle deres abonnementer. Den anden vej er at sætte det sammen selv: en gateway som QuickPay eller OnPay, og en indløser du selv vælger. OnPays billigste pakke har Clearhaus fast som indløser, mens den dyrere giver frit valg. Den samlede løsning er hurtigst at komme i gang med. Den selvsammensatte lader dig forhandle indløsningssatsen og have Dankort ved siden af.

Der findes flere gateways på det danske marked end dem, der står her, blandt andet Nexi Checkout og Flatpay. De fem her dækker tilsammen de forskelle, som betyder noget for en mindre webshop, og de oplyser selv både priser og hvilke metoder de understøtter. Tabellen er altså eksempler, ikke en udtømmende liste over dine muligheder.

Uanset hvad du vælger, er de ekstra betalingsmetoder deres egen sag. Dankort kræver en aftale med Nets. MobilePay kan sættes op på to måder: som MobilePay Online, der kører som en almindelig kortbetaling på din eksisterende indløsningsaftale, eller som integreret Vipps MobilePay-betaling, der kræver, at du selv har en aftale med Vipps MobilePay. Klarna, ViaBill og Anyday kræver, at du har en handelsaftale med dem, og det er dem der sætter prisen. Tabellen her viser hvad de fem mest udbredte løsninger til en dansk webshop kan tage imod.

Hvem gør hvad: gateway, indløser eller samlet løsning?

Indløseren er den finansielle part. Clearhaus, som er dansk, beskriver sig selv som indløser og finansiel institution, og det er dem der modtager, opbevarer og udbetaler pengene fra dine kortbetalinger. Det er ikke bare et teknisk produkt: Finanstilsynet beskriver en betalingstjeneste som noget, en virksomhed gør, når den formidler en betaling mellem to parter. Derfor bliver du også kreditvurderet, når du søger en indløsningsaftale, og derfor kan indløseren stille krav til din hjemmeside.

Gatewayen er det tekniske led. Den viser betalingsvinduet, sender oplysningerne videre og henter svaret tilbage. Den har ingen af dine penge. Det er derfor prisen på en gateway typisk er et fast månedsbeløb plus nogle få ører pr. transaktion, mens indløseren tager en procentsats af beløbet.

OnPay har den klareste opdeling i deres egen dokumentation: de skelner mellem indløsere, blandt andet Clearhaus og Nets, og udbydere af alternative metoder, altså Anyday, Klarna, PayPal, Swish og ViaBill. Den skelnen er nøglen til hele prisspørgsmålet. En gateway sælger dig ikke Klarna, den sender betalingen videre til Klarna.

Det praktiske udslag ser du på QuickPays prisside, hvor gateway-abonnementet står for sig, mens indløsningen står som en selvstændig linje: enten QuickPays egen sats, eller "afhængig af aftale med indløser". Når en pris i en sammenligning ser bemærkelsesværdigt lav ud, er det næsten altid fordi kun det ene af de to led er talt med.

Hvad forventer danske kunder at kunne betale med?

Her er det, der faktisk kan dokumenteres, og det er mindre end de tal, der cirkulerer. Nationalbanken skriver, at fysiske betalingskort og mobiltelefon blev brugt stort set lige meget ved køb på internettet. Samtidig skriver de, at wallets som Apple Pay og Google Pay bliver brugt mindre til køb på internettet, og at mobilbetalingerne på nettet derfor primært består af betalinger med MobilePay. Konklusionen for en lille webshop er ret direkte: MobilePay før wallets.

Apple Pay og Google Pay er i øvrigt ikke selvstændige betalingsmetoder. Nationalbanken skriver, at den bagvedliggende betaling altid sker som en kortbetaling. Det samme gælder i praksis MobilePay på nettet: MobilePay-betalinger på nettet kører for det meste som kortbetalinger bagved. Det betyder, at det er din kortaftale der afgør prisen, også når kunden oplever at betale med telefonen.

Dankort fylder stadig meget, men vær opmærksom på hvad tallet dækker. Dankort udgjorde 39 % af det samlede antal kortbetalinger i Danmark i 2024. Det er andelen af kortbetalinger i hele landet, ikke af onlinebetalinger, og der findes ingen offentlig opgørelse af, hvordan danske webshop-betalinger fordeler sig på metoder. Den findes ikke. Enhver guide der giver dig en procentfordeling for online, har regnet den ud selv.

Køb nu, betal senere fylder til gengæld mindre, end markedsføringen antyder. I Nationalbankens opgørelse over betalinger i internethandel ligger både kontooverførsler og køb nu, betal senere i restkategorien "Andet". Det er en indikation, ikke et tal, men det peger den modsatte vej af det indtryk man får af en typisk checkout.

Endelig en misforståelse værd at rydde af vejen: du har ikke pligt til at tage imod kontanter. Kontantpligten gælder fysiske forretninger, ikke salg på nettet.

Hvad koster MobilePay i en webshop?

Det korte svar er, at det afhænger af, hvem du har aftalen med. Prisen 0,59 % + 1 kr., som er den man ser overalt, er Vipps MobilePays egen sats for integreret betaling, altså det produkt du får, når du har aftalen direkte hos dem. På samme side står der, at prisen ændres automatisk til 0,89 % + 1 kr. fra 1. januar 2027, så regner du på din forretning nu, skal du regne med den nye sats fra nytår. Betalingslinks, altså MobilePay uden integration i checkout, koster 1,49 % + 1 kr.

To forbehold står på Vipps MobilePays egen prisside og bør ikke forsvinde: priserne er standardpriser, og prisen kan variere ved integration med partner. Større virksomheder kan få andre priser efter aftale.

Og så er der den forskel, som næsten ingen sammenligning nævner: de 49 kr. er ikke prisen for MobilePay, de er prisen for MobilePay Online. QuickPay skriver ordret, at MobilePay Online er til dig, der vil bruge MobilePay sammen med din eksisterende indløsningsaftale, og at betalingen køres som en almindelig kortbetaling med det kort, kunden har i appen. Det faste tillæg ligger altså oven i din kortindløsningssats, ikke oven i en Vipps MobilePay-aftale. Vil du i stedet have det integrerede produkt, hvor Vipps MobilePay selv faciliterer betalingen, kræver det din egen aftale med Vipps MobilePay, og hos QuickPay koster det ingen ekstra månedspris, kun 1 kr. pr. transaktion. PensoPay har samme MobilePay Online-struktur, 49 kr. om måneden plus 1 kr. pr. transaktion oven i deres inkluderede indløsning på 1,25 %, og OnPay tager 49 kr. om måneden og skriver selv, at MobilePay Online ikke kræver en særskilt aftale med MobilePay.

På Shopify ser det anderledes ud. Shopify skriver, at du bliver opkrævet 49 kr. om måneden, når du bruger MobilePay, og MobilePay ligger som en lokal betalingsmetode under Shopify Payments, der afregnes til planens standardsatser. Dine kunder skal være i Danmark eller Finland og betale i DKK, EUR, NOK eller SEK. Hos Stripe koster MobilePay 1,5 % + 2,80 kr. plus 35 kr. om måneden, og Stripe noterer selv, at det faste månedsbeløb er et krav fra MobilePay for danske virksomheder.

Ikke oplyst: om der er oprettelsesgebyr, minimum eller binding på en MobilePay-aftale direkte hos Vipps MobilePay. Prissiden nævner det ikke, og et fravær er ikke det samme som et nul.

Hvad koster Dankort, og har du brug for det?

Dankort på en webshop koster 0,36 % af det beløb, du sælger for, og der er en mindstebetaling på 50 kr. om måneden på onlineaftaler. Nets er ifølge Nationalbanken i dag den eneste, der indløser Dankort, så der er ikke andre indløsere at vælge imellem. Det betyder ikke, at 0,36 % er en fast størrelse. Men de 0,36 % er prisen for selve Dankort-aftalen hos Nets, ikke for at have Dankort i din checkout: gatewayen skal stadig betales, og flere tager et fast beløb for at åbne for metoden. Hos QuickPay ligger Dankort for eksempel i tilkøbet "andre betalingsmetoder" til 30 kr. om måneden plus 0,25 kr. pr. transaktion oven i de 0,36 %.

Læg desuden mærke til ordet mindstebetaling: de 50 kr. er et gulv under den procentuelle regning, ikke et abonnement oven i. Du rammer gulvet ved omkring 13.900 kr. i månedlig Dankort-omsætning, og det er vores egen omregning af de to tal, og under det beløb betaler du 50 kr. uanset hvad. Nets oplyser, at der oftest kun går 24 timer fra ansøgning til du kan tage imod Dankort, og at pengene er på kontoen én bankdag efter salget.

To ting om prisen, som forklarer hvorfor du støder på forskellige tal. For det første er onlineprisen ikke prisreguleret. Nationalbanken skriver, at prisreguleringen af Dankort kun bestemmer, hvad Nets må tage i fysisk og betjent handel, og at Nets frit kan sætte prisen på internettet, så længe prisen ikke bliver vurderet urimelig. For det andet har satsen været ændret flere gange, senest fra 0,32 %, som stadig cirkulerer i søgeresultater. Tjek den hos Nets, når du regner.

Behøver du så aftalen? Kun hvis du vil have Dankort-logoet og Dankort-satsen. Et Visa/Dankort kan nemlig betale i din shop uden en Dankort-aftale, fordi kortets Visa-del bruges. QuickPay skriver det direkte i deres hjælpedokumentation: selv uden en Dankort-aftale kan man tage imod Visa/Dankort, så længe man har en Visa-aftale med en indløser. Det er en udbyders dokumentation, ikke en myndighed, men mekanikken bag er, at kundens ret til selv at vælge kortmærke på et co-badget kort kun gælder blandt de kortmærker, butikken tager imod. Bemærk dog, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om den regel udtrykkeligt handler om fysisk handel, så den forklarer mekanikken, men afgør ikke onlinespørgsmålet.

Der er en gruppe kunder det ikke gælder for, nemlig dem med et rent Dankort uden Visa eller Mastercard. Nationalbanken skriver, at antallet af rene Dankort er faldet med cirka 85 % siden 2009, så gruppen er lille, men den findes. De kan ikke betale i en shop uden Dankort-aftale, fordi kortet ikke har noget andet kortmærke at betale med. Ingen kilde siger det direkte, så behandl det som en rimelig slutning.

Du er heller ikke tvunget til at samle alt ét sted. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slår fast, at du godt kan have indløsningsaftaler med flere indløsere, og at du ikke behøver bruge den samme til Dankort, Visa og Mastercard. Den typiske opsætning i en dansk gateway er netop Nets som indløser for Dankort og en anden for Visa og Mastercard.

Hvad koster de almindelige kortbetalinger?

Kortpriser er delt op efter, hvor kortet er udstedt, og hvem der har udstedt det. Grundmønsteret er tre trin: lokale forbrugerkort er billigst, erhvervskort og kort fra andre EØS-lande ligger i midten, og kort fra resten af verden er dyrest. Nationalbanken skriver, at indløsningsgebyret for internationale betalingskort typisk udgør 0,5 til 1,5 % af transaktionsværdien, og at en webshop typisk betaler mere end en fysisk butik for det samme kort, blandt andet på grund af sikkerhedsomkostninger og mere svindel online.

Sådan ser de offentliggjorte satser ud. Indløseren Clearhaus tager 1,45 % pr. transaktion på lokalt udstedte forbrugerkort med et minimum på 0,60 kr., og fra 2,75 % med et minimum på 1,85 kr. på erhvervskort og udenlandsk udstedte kort. De har hverken månedsgebyr eller oprettelsesgebyr og skriver selv, at deres gebyrer ikke er momsbelagte. QuickPays egen Visa- og Mastercard-indløsning koster fra 1,35 % (minimum 0,75 kr.) + 0,22 kr. PensoPay har indløsningen med i abonnementet til 1,25 % for kort udstedt i Danmark og EU eller EØS og 2,75 % for kort udstedt uden for. Stripe tager 1,5 % + 1,80 kr. for almindelige EØS-kort og 2,5 % + 1,80 kr. for britiske kort, uden oprettelse eller månedsgebyr. Shopify Payments koster fra 1,9 % + 1,80 kr. på Basic, fra 1,8 % + 1,80 kr. på Grow og fra 1,6 % + 1,80 kr. på Advanced. American Express ligger højere.

Inden du sammenligner udbydere, så vær opmærksom på, at du først skal vælge rigtigt inde hos den enkelte. De danske gateways sælger flere løsninger, og forskellen mellem dem er større end forskellen mellem udbyderne. PensoPay har tre og anbefaler selv, at du vælger ud fra hvor mange transaktioner du forventer om måneden: BASIS uden månedspris, men 4 kr. pr. transaktion, START-UP til 49 kr. om måneden med 1 kr. pr. transaktion til den, der har mellem 15 og 70 transaktioner, og PRO til 129 kr. om måneden med 250 transaktioner inkluderet og 0,25 kr. derefter. Indløsningen er den samme 1,25 % på alle tre, så det er kun de faste og de stykbaserede omkostninger, der flytter sig. OnPay har to: Start-up til 9,00 kr. om måneden med Clearhaus som fast indløser og 1 kr. pr. transaktion, og Success til 149,00 kr. om måneden med frit valg af indløser, ubegrænset volumen, 300 gratis transaktioner og 0,25 kr. derefter. Start-up står opført med under 100 transaktioner om måneden, men det er ikke et loft: OnPay skriver, at antallet i princippet er ubegrænset, og at du automatisk bliver opgraderet til Success, når du kommer over 100 i snit over seks måneder. Du bliver altså ikke stoppet, du bliver flyttet.

Hvor meget det betyder, kan regnes på et øjeblik. Ved 400 ordrer om måneden koster PensoPays BASIS 1.600 kr. i transaktionsgebyr, START-UP 449 kr. og PRO 166 kr. plus den samme indløsning. Forskellen mellem den billigste og den dyreste løsning hos samme udbyder er altså cirka 1.430 kr. om måneden, hvilket er mere, end du kan hente ved at skifte udbyder. PensoPay skriver selv, at du kan ændre abonnement fra måned til måned, så det er værd at tjekke, når din ordremængde ændrer sig.

En prismodel skiller sig ud fra resten, og det er værd at kende, når du sammenligner. Flatpay sælger en flad rate: 0,99 % pr. transaktion for danske kort og EU-kort, 1,99 % for internationale kort og for firmakort, 0 kr. i månedligt abonnement, 0 kr. i fast transaktionsgebyr og 0 kr. for 3-D Secure. MobilePay koster 0,99 kr. pr. transaktion plus 49 kr. om måneden. Læg mærke til betingelsen, der står lige over tallene: prisen gælder ved over 480.000 kr. i årlig kortomsætning, altså cirka 40.000 kr. om måneden. Ligger du under, oplyser prissiden ingen pris. Én ting mere at vide: hvilke betalingsmetoder løsningen understøtter, står kun som logoer på deres side og ikke som tekst. Om Dankort er med, står der ikke, og det er værd at spørge om, inden du skifter.

En advarsel om sammenligninger, for det er her de fleste guides går galt. Du kan ikke stille Dankorts 0,36 % op mod Clearhaus' 1,45 % som æbler mod æbler. De 0,36 % er indløsningsgebyret alene, og du skal stadig betale en gateway. Clearhaus oplyser ikke, hvad de 1,45 % dækker, og de opkræver separate faste gebyrer for autorisation og 3-D Secure oveni. De to tal er altså ikke sammenlignelige. Sammenlign derfor det du ender med at betale i alt, ikke to procenter fra to forskellige lag.

To store aktører kan du ikke sammenligne på pris overhovedet. Nets og Nexi offentliggør ingen priser på deres checkout til webshops og beder dig tage kontakt. Klarna offentliggør heller ikke, hvad det koster en dansk webshop, og svarer selv, at gebyrerne beregnes efter vilkårene i din kontrakt. Alle de tal for Nets Easy og Klarna, du finder i sammenligninger, stammer fra tredjeparter. De står ikke her, fordi de ikke kan bekræftes hos udbyderen selv.

Hvad bliver din samlede regning?

Det spørgsmål besvarer prissiderne aldrig, fordi svaret afhænger af hvor mange ordrer du har, hvor store de er, og hvordan dine kunder betaler. Derfor er det regnet igennem for en konkret butik. Alle priser er fra udbydernes egne sider og er uden moms, hvor udbyderen oplyser det.

Forudsætningerne er vores, og du skal skifte dem ud med dine egne: 400 ordrer om måneden à 250 kr., altså 100.000 kr. i det kunderne betaler. Halvdelen af ordrerne betales med kort og halvdelen med MobilePay. Af kortordrerne går 40 % gennem Dankort i de opsætninger, hvor Dankort er muligt. Der findes som nævnt ingen offentlig fordeling for danske webshops, så fordelingen her er et regneeksempel og ikke et tal du kan citere.

Og så en præmis, der betyder lige så meget som tallene: beregningen bruger udbydernes offentliggjorte løsninger, altså listeprisen på den plan man vælger. Det er også det, en mindre webshop faktisk betaler. Men prislisten holder op et sted. QuickPay skriver, at du kan få et tilbud fra salgsafdelingen ved salg for mere end 250.000 kr. om måneden, og PensoPay at deres salgsafdeling kontakter dig med et skræddersyet tilbud ved en månedlig omsætning over 1.000.000 kr. Det er ikke plan-grænser, men det punkt hvor prislisten slutter og en forhandling begynder. Vipps MobilePay skriver, at siden viser standardpriser, og at andre priser til større virksomheder kan oplyses efter anmodning, mens Nets, Nexi og Klarna slet ingen priser offentliggør til webshops og kun giver tilbud.

Det gør ikke regnestykket ubrugeligt, men det gør det til en bund og ikke et facit. Jo større du bliver, jo mindre afgøres din pris af prissiderne og jo mere af, hvad du selv forhandler. Det er også derfor, procenterne er værd at bruge tid på: en tiendedel af et procentpoint er ingenting ved 100.000 kr. om måneden og en reel post ved en million.

Første opsætning er Shopify Basic med Shopify Payments alene. Kort og MobilePay afregnes til planens sats på 1,9 % + 1,80 kr., altså 1.900 kr. plus 720 kr., og MobilePay koster 49 kr. om måneden. Det giver 2.669 kr. i betalingsomkostninger, svarende til 2,7 % af omsætningen. Shopify-abonnementet på 189 kr. om måneden ved årlig betaling kommer oveni, men det er en platformsudgift og ikke en betalingsudgift. Bemærk, at MobilePay er regnet til planens korttakst, fordi Shopify skriver at lokale betalingsmetoder afregnes til standardsatserne. Shopify oplyser ikke en særskilt MobilePay-sats.

Anden opsætning er din egen platform med QuickPay som gateway, Dankort hos Nets og MobilePay. Med forudsætningerne ovenfor er det 200 kortordrer til 50.000 kr., hvoraf Dankort tager 80 ordrer til 20.000 kr., og 200 MobilePay-ordrer til 50.000 kr.

Så er der syv poster. Gateway-abonnementet er 99 kr. plus 400 transaktioner à 0,25 kr., altså 199 kr. Tilkøbet "andre betalingsmetoder", som Dankort kræver, er 30 kr. plus 80 Dankort-transaktioner à 0,25 kr., altså 50 kr. MobilePay Online er 49 kr. plus 200 transaktioner à 1 kr. til QuickPay, altså 249 kr., og fordi betalingen kører som en kortbetaling, afregnes de 50.000 kr. på indløsningsaftalen: 1,35 % plus 200 transaktioner à 0,22 kr., altså cirka 719 kr. Indløsningen af Visa og Mastercard er 1,35 % af 30.000 kr. plus 120 transaktioner à 0,22 kr., altså cirka 431 kr. Dankort hos Nets er 0,36 % af 20.000 kr., altså 72 kr. Og 3-D Secure er 200 kortbetalinger à 0,30 kr., altså 60 kr. Samlet 1.780 kr., altså 1,8 % af omsætningen.

Tredje opsætning er den, folk faktisk ender i: Shopify, men med en dansk gateway ved siden af, så butikken kan tage rent Dankort. Her betaler du i begge ender. Kortordrerne går til gatewayen og udløser Shopifys tredjepartsgebyr på 2 % på Basic, altså 1.000 kr. oven i gatewayens og indløserens egne 762 kr. De 762 kr. er 149 kr. i gateway-abonnement, fordi kun de 200 kortordrer går den vej, 50 kr. for det tilkøb Dankort kræver, 60 kr. for 3-D Secure, 431 kr. i Visa- og Mastercard-indløsning og 72 kr. til Nets, altså de samme poster som i anden opsætning, bortset fra MobilePay-linjerne og det lavere gateway-abonnement. Samtidig bliver MobilePay på Shopify Payments, og fordi du har en ekstern udbyder tilkoblet, afregnes de ordrer til planens sats plus et tillæg på 1,25 procentpoint. Shopify skriver det ordret: transaktioner gennem Shopify Payments, herunder Shop Pay og lokale betalingsmetoder, afregnes til standardsatserne plus et tillæg på 1,25 %. Det bringer MobilePay-delen op på 1.984 kr. Samlet 3.746 kr., altså 3,7 %.

Konklusionen for den her butik: at kunne tage rent Dankort på en femtedel af omsætningen koster godt 1.000 kr. ekstra om måneden på Shopify Basic. Regnestykket vender, hvis Dankort-andelen er meget høj, eller hvis du er på Advanced eller Plus, hvor tredjepartsgebyret er 0,6 % og 0,2 % i stedet for 2 %. Og bemærk, at rækkefølgen mellem første og anden opsætning ikke er et argument for at forlade Shopify: den anden opsætning kræver, at du selv driver en platform, og den udgift står ikke i regnestykket.

Hvilke gebyrer opdager du først bagefter?

Procenterne er dem, alle sammenligner. De faste gebyrer er dem, der overrasker. De koster typisk ikke meget pr. gang, men de rammer præcis de situationer, hvor du i forvejen taber penge: en refusion, en indsigelse eller en betaling i fremmed valuta.

Hos QuickPay koster en refusion 1,75 kr., en indsigelse 240 kr., 3-D Secure 0,30 kr. pr. transaktion og valutaomregning 0,90 %. Hos Stripe koster det 200 kr. at modtage en indsigelse, og 200 kr. mere at bestride den, og oveni ligger 2 % ved valutaomregning. Læg mærke til, at indsigelsesgebyret udløses af selve indsigelsen. Om noget af det føres tilbage, hvis du får ret, fremgår ikke af prissiderne, så spørg din udbyder.

Clearhaus er et eksempel på, hvorfor du skal læse prissiden for dit eget land. På den danske prisside står det hele i kroner: 240 kr. for behandling af en indsigelse, 1,75 kr. for en refusion, 0,22 kr. for en autorisation, 0,30 kr. for 3-D Secure og 0,34 % for late capture, uden månedsgebyr og uden oprettelsesgebyr. Clearhaus skriver selv, at gebyrerne ikke er momsbelagte. Åbner du i stedet den engelske udgave, lander du på Tyskland, og så står minimumsbeløbene i euro, mens de faste gebyrer vises med pundtegn på samme side. Det er ikke de samme tal omregnet, det er en anden prisliste for et andet land.

Den sidste post er den, ingen prisside nævner: din egen tid. Du skal svare på en indsigelse med dokumentation inden for en frist, og svarer du ikke, får du ikke pengene tilbage. Mere om det længere nede.

Hvornår får du pengene?

Der går altid to ting forud: en afregningsperiode, hvor dine salg samles op, og en bankforsinkelse bagefter. Hvor lang tid det tager, står i din aftale, og det svinger mere end de fleste regner med.

Nets oplyser om Dankort, at du får pengene én bankdag efter et salg. Stripe skriver, at din første udbetaling typisk planlægges 7 til 14 dage efter din første betaling, og at den kan tage længere tid afhængigt af branche og land. Det er værd at planlægge efter, hvis du åbner butik og regner med likviditet fra dag ét. Hos Vipps MobilePay er der cirka to bankdage fra hævning til udbetaling: betalinger hævet mandag udbetales onsdag, og betalinger hævet fredag udbetales tirsdag.

Klarna udbetaler med en indbygget forsinkelse oven i selve afregningsperioden, og længden står i din kontrakt. Klarna trækker samtidig gebyrer, returneringer og andre poster fra udbetalingen, så du sender ikke penge tilbage til Klarna ved en almindelig retur, det modregnes.

Sidste ting: reserver. En reserve er penge, din udbyder holder tilbage som sikkerhed mod indsigelser og svindel. De findes også hos danske indløsere, og Clearhaus nævner dem direkte i deres FAQ. Vilkårene står i din egen aftale og ikke i de offentlige betingelser, så du kan ikke slå dem op på forhånd. De tal for reservernes størrelse, der cirkulerer i danske guides, kan ikke føres tilbage til en primærkilde, og derfor står de ikke her.

Hvornår må du trække pengene?

En kortbetaling sker i to trin, og det er den vigtigste tekniske detalje i hele guiden. Først reserveres beløbet på kundens kort, når kunden trykker køb. Pengene er ikke hævet, de er sat til side. Derefter skal du selv hæve beløbet. Nexi skriver det direkte: pengene bliver ikke trukket ved checkout, de bliver kun reserveret, og normalt er det dig som forretning, der hæver beløbet, når varen sendes til kunden.

Reservationen holder ikke evigt. Hos Nexi skal du hæve betalingen inden 30 dage fra autorisationen, ellers går pengene tilbage til kunden, og du kan ikke længere hæve dem. Det er den klassiske fælde for nye webshops, der ser en lang liste af godkendte betalinger i portalen og tror, pengene er i hus. Standardopsætningen hæver heller ikke automatisk, så det er en indstilling, du skal tage stilling til.

Så er der spørgsmålet om, hvornår du må. Betalingsloven siger intet om det. Reglen kommer fra markedsføringsretten, og Forbrugerombudsmanden har taget stilling: pengene for varerne kan først trækkes fra kundens konto, når varerne bliver afsendt. Trækker du beløbet, før varen er sendt, uden at I udtrykkeligt har aftalt forudbetaling, kan du efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bryde markedsføringsloven.

Forudbetaling er altså ikke forbudt, men den har to betingelser: du skal have aftalt den udtrykkeligt med kunden, og du skal have en saglig og rimelig grund. Forbrugerombudsmanden kalder det forudbetaling, når kunden betaler helt eller delvist ved bestillingen, men inden leveringen. Og du skal slette reservationen igen, når betalingen er gennemført, eller købet er annulleret. Du må ikke lade en reservation blive stående og binde kundens penge.

Må du lægge gebyret over på kunden?

Nej, ikke ved de almindelige kort. Reglen står i lov om betalinger: du må ikke tage et gebyr, når kunden betaler med et almindeligt privat betalingskort.1 I praksis er det Dankort, Visa, Visa Debet, Mastercard og Mastercard Debet udstedt til private. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger det sådan: en forretning må ikke tage gebyr, når kunden bruger de mest almindelige betalingskort i Danmark, og forbuddet gælder både i fysisk forretning og ved nethandel. Indløsningsgebyret skal altså ind i din pris eller din margin.

Apple Pay og Google Pay er omfattet af det samme forbud, fordi der ligger et almindeligt betalingskort bagved. MobilePay afhænger af, om betalingen bagved er en kortbetaling eller en kontooverførsel. Nationalbanken skriver, at MobilePay i internethandel primært gennemføres som kortbetalinger, så udgangspunktet i en webshop er, at du ikke må. Det er en sammenstilling af to kilder og altså et udgangspunkt, ikke en absolut regel; er du i tvivl, henviser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til, at du kan spørge din udbyder. I en konkret sag havde en forretning taget 10 kr. for en MobilePay-betaling, hvor den maksimale transaktionsomkostning var 0,75 kr., og fik påbud om at stoppe.

Der er tre undtagelser. Du må opkræve gebyr ved firmakort, ved kort udstedt uden for EØS, altså uden for EU plus Norge, Island og Liechtenstein, og når kunden vælger at betale gennem et finansieringsselskab. Det sidste er værd at bide mærke i: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at et gebyr, der kun hænger sammen med, at kunden vælger et finansieringsselskab, ikke bryder forbuddet, fordi finansieringsselskabets tjeneste ikke tæller som et betalingsinstrument efter lov om betalinger, og nævner ViaBill, Anyday og Klarna som eksempler. Pas dog på: vælger kunden en ren kortbetaling gennem den samme udbyder, er det kortreglerne der gælder.

Firmakort-undtagelsen er lige nu delvis teori. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstaterede i oktober 2025, at cirka 200.000 danske erhvervs-Dankort og Visa/Dankort ikke elektronisk kan identificeres som firmakort. De skal være udskiftet senest 31. december 2026, og indtil da kan du ikke regne med at kunne se forskellen i systemet.

Tager du et gebyr, hvor det er lovligt, gælder to ting mere. Gebyret må ikke overstige dine egne omkostninger ved at gennemføre betalingen.2 Og kunden skal kende det fulde beløb, før betalingen sættes i gang, ellers skal kunden slet ikke betale det.3 Et administrations- eller ekspeditionsgebyr er tilladt, hvis det er det samme uanset betalingsmåde, men navnet afgør ikke lovligheden. Det afgørende er, om du reelt tager gebyret for, at kunden bruger kort. Er dit system skyld i en fejl, hjælper det dig heller ikke: en forretning, hvis system fejlagtigt satte et privat kort i kategorien firmakort, slap ikke for ansvaret.

Hvad sker der, når en kunde gør indsigelse?

Der findes to slags. Den ene står i lov om betalinger. Ved fjernsalg, altså køb hvor kunden ikke står i en fysisk butik, skal kundens bank straks sætte beløbet ind igen, hvis kunden klager over en af tre ting: der er trukket et større beløb end aftalt, varen er ikke leveret, eller kunden bruger sin fortrydelsesret, før varen er leveret.4 Kunden skal først have prøvet at kontakte dig uden held. Og læg mærke til, hvem der skal bevise hvad: banken må kun trække beløbet igen, hvis den kan bevise, at kunden ikke havde ret i sin indsigelse.

Ved uautoriserede betalinger, altså misbrug, har kunden op til 13 måneder til at klage, og det er udbyderen der skal bevise, at transaktionen er registreret korrekt. At kortet er blevet brugt er ikke i sig selv bevis for, at kunden godkendte betalingen.

Den anden slags står ikke i loven, men i din indløsningsaftale, og det er den, der koster dig penge. Nets skriver i deres vilkår for indløsning, at hvis de modtager en indsigelse og ikke kan afvise den som ubegrundet, trækker de det fulde beløb plus gebyrer fra din konto eller modregner i din afregning. Beder de om dokumentation, har du 7 til 14 kalenderdage afhængigt af korttypen, og svarer du ikke i tide, får du ikke pengene tilbage. Det gælder udtrykkeligt, uanset om betalingen er gennemført med chip og pinkode eller 3-D Secure. Vilkårene er fra januar 2023, og det er ikke bekræftet, at der ikke er kommet en nyere udgave, så tjek din egen aftale.

3-D Secure hjælper, men ikke mod alt. Bruger du det, er du beskyttet mod indsigelser ved kortmisbrug, fordi ansvaret flytter til kortudstederen. Til gengæld dækker det ikke de indsigelser, der handler om selve handlen: at varen ikke er leveret, at den ikke svarer til det aftalte, eller at kunden fortryder. Nets nævner netop de situationer som eksempler på begrundede indsigelser.

Og der er en grænse for, hvor mange du må have. Overstiger det rapporterede misbrug 0,5 % af din omsætning, målt hver for sig på Visa og Mastercard, kan du miste retten til at få 3-D Secure-betalinger afregnet, og indløseren kan ændre betingelserne, tilbageholde din afregning eller opsige aftalen.

Klarna, ViaBill og Anyday: hvad kræver de af dig?

Det første, du skal forstå, er at gatewayen ikke sælger dig delbetaling, den sender betalingen videre. Du skal have din egen handelsaftale med udbyderen, og det er udbyderen der sætter prisen. QuickPay skriver det ordret om ViaBill: for at kunne modtage ViaBill-betalinger via QuickPay skal I først have en aftale med ViaBill. OnPay skelner tilsvarende mellem indløsere og udbydere af alternative metoder. Undtagelserne er Shopify Payments, hvor Klarna er slået til som standard for nye konti der kan bruge den, og Stripe, der prissætter Klarna selv til 2,99 % + 3,50 kr. for Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Klarna er en svensk bank med banktilladelse fra det svenske Finansinspektionen og en registreret dansk filial. De offentliggør ikke, hvad det koster en dansk webshop, og svarer selv, at gebyrerne beregnes efter vilkårene i din kontrakt. De kreditvurderer både kunden og forhandleren, og de har en offentlig liste over forretningsområder, de afviser eller stiller ekstra krav til. Den liste rammer bredere, end man skulle tro: dropshipping, marketplaces, gavekort, digitale downloads, medicinsk udstyr, kunst og antikviteter samt alkohol, e-cigaretter, tobak og fyrværkeri står som begrænsede, og Klarna skriver selv, at listen ikke er udtømmende. Bemærk også, at QuickPay den 29. juli 2026 skrev i deres dokumentation, at det ikke længere er muligt for danske webshops at få en aftale med Klarna direkte, og at de arbejder på en løsning for igen at kunne tilbyde Klarna til nye kunder. Det er QuickPays udmelding på den dato, ikke en oplysning fra Klarna, så tjek den, før du regner med den.

ViaBill oplyser selv et transaktionsgebyr på 2,95 % og kalder samtidig løsningen skræddersyet med henvisning til salgsafdelingen, så behandl tallet som listepris. En detalje, der overrasker mange: i ViaBills egne vilkår for produktet ViaBill TBYB er långiveren ikke ViaBill, men den belgiske bank Unicredit NV/SA, mens ViaBill A/S står som service agent. Deres egen side til webshops modsiger desuden sig selv om, hvornår du får pengene, så det tal står ikke her.

Anyday er dansk med to selskaber i Aarhus og oplyser selv, at Anyday Finance har Finanstilsynets tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed. For kunden er fire rater uden renter og gebyrer, hvis kunden betaler til tiden, mens 6, 8, 10, 12, 18 eller 24 rater udløser et engangsgebyr i checkout. Anyday offentliggør ikke selv sin pris til webshops, men to danske gateways gør: PensoPays prisside og QuickPays dokumentation oplyser begge 3,95 %, og QuickPay tilføjer et udbetalingsgebyr på 29 kr. uden moms om ugen eller måneden.

Sidst det praktiske ved returneringer. Klarna skriver selv, at du får pengene forud og fuldt ud. Bemærk at det handler om, hvem der bærer risikoen for om kunden betaler, ikke om hvor hurtigt pengene når din konto. Kunden skal selv sætte fakturaen på pause i appen, og du skal registrere returneringen, hvorefter kundens faktura opdateres. Sker det ikke i tide, træder Klarna ind i tvisten. Uanset hvad der sker mellem dig og Klarna, løber din egen frist over for kunden efter forbrugeraftaleloven: du skal betale kunden tilbage senest 14 dage efter, at du har fået beskeden om fortrydelse, og med samme betalingsmiddel. Du må dog tilbageholde beløbet, indtil du har modtaget varen retur, eller kunden har dokumenteret, at den er sendt.

Hvad siger loven om delbetaling i checkout?

Delbetaling er kredit, og kredit har sine egne markedsføringsregler. Skriver du en rentesats eller et tal om omkostningerne, skal seks standardoplysninger med i markedsføringen, blandt andet debitorrenten, det samlede kreditbeløb, ÅOP og løbetiden. Kravet står i markedsføringsloven.5 Og der skal mindre til at udløse kravet, end de fleste tror: Forbrugerombudsmanden skriver, at det også gælder, hvis du for eksempel skriver, at kreditten er "rentefri", at der er "nul" gebyrer, eller at der er "intet gebyr for oprettelse".

Oplysningerne må heller ikke gemmes væk. De skal stå fremtrædende, og ifølge Forbrugerombudsmanden gør de ikke det, hvis kunden skal klikke på et link for at finde dem. Det rammer den udbredte løsning med et lille "læs mere" under et delbetalings-badge.

Hvad det koster at tage fejl, er der et helt friskt eksempel på. Den 2. juli 2026 idømte Retten i Glostrup Ikano Bank en bøde på 2 mio. kr. for blandt andet at have markedsført et shoppingkort på IKEAs hjemmeside som rente- og gebyrfrit uden tydeligt at oplyse, at friheden kun gjaldt de første 60 dage, mens der kom 14,5 % i rente på senere træk. Forbrugerombudsmandens egen konklusion er værd at tage med: markedsfører du lån som særlige tilbud, skal betingelserne og begrænsningerne stå tydeligt allerede i det første budskab. Forbrugerombudsmanden oplyser i øvrigt, at virksomheder har fået bøder på mellem 25.000 kr. og 600.000 kr. i sager, hvor de brød kravet om standardoplysninger første gang.5

Fra 20. november 2026 kommer der to nye krav på delbetalingsområdet: en advarselstekst i markedsføringen af kreditten, som rammer stort set enhver webshop med en delbetalingsløsning, og et registreringskrav for kreditformidlere, som har en udtrykkelig undtagelse for leverandører med under 250 ansatte og en omsætning under 50 mio. euro, der kun accessorisk formidler kredit. Det dækker langt de fleste danske webshops. Reglerne står i lov nr. 1322 af 20. november 2025, og de er gennemgået i guiden om lovkrav for webshops, som også fortæller, hvem registreringskravet reelt gælder for.

To ting er der ikke svar på, og det er ærligere at sige det end at gætte. Loven siger ikke, hvor advarslen skal stå, og der er pr. 29. juli 2026 ikke udsendt nogen vejledning om det. Og om netop din shop er kreditformidler afhænger blandt andet af, om du får betaling fra kreditgiveren. En webshop betaler typisk selv delbetalingsudbyderen, altså den modsatte vej. Få det afklaret på din egen aftale, hvis du er i tvivl.

Hvad kræver de af dig, før du bliver godkendt?

En indløsningsaftale er ikke en webshop-plugin, det er et finansielt kundeforhold, og ansøgningen ser derefter ud. Hos Clearhaus skal du oplyse land, CVR-nummer, virksomhedens navn, telefon og mail, direktørens navn og CPR-nummer, gyldig legitimation, adressedokumentation, hvem der ejer mere end 25 % af virksomheden, samt bankkontoens valuta, SWIFT/BIC og IBAN. De accepterer ikke hjemmelavede billeder som selfies. Grunden er ikke bureaukrati: de henviser selv til lovgivningen om anti-hvidvask, som kræver, at de tjekker, hvem virksomheden er, og hvem der reelt ejer den.

Selve hjemmesiden bliver også godkendt. Clearhaus kræver blandt andet fuldt juridisk virksomhedsnavn som det står i registreringsdokumenterne, virksomhedens juridiske adresse, CVR-nummer, telefonnummer og e-mailadresse, let tilgængelige handelsbetingelser med klare regler om returnering, fragt og fortrydelsesret, klar dokumentation for hvordan brugerdata indsamles og beskyttes, SSL-kryptering, og priser med valuta og eventuelle gebyrer. Vipps MobilePay har sin egen liste, og den er længere end de fleste tror. Dine handelsbetingelser skal specificere syv ting: hvem parterne er, betaling, levering, forbrugerens fortrydelsesret, politikker for returnering, proceduren for håndtering af klager, og hvordan konflikter bliver løst. Dertil skal virksomhedens navn, CVR-nummer, adresse, telefonnummer og e-mailadresse være tydeligt synligt på eller linket til på alle sider, og priserne skal fremgå. Klarnas liste kræver blandt andet registreret virksomhedsnavn, priser med valuta, produktbeskrivelse, handelsbetingelser, kontaktoplysninger, returpolitik, fragtpolitik og forventet leveringstid, og at alle links virker.

Tidshorisonten er kortere end frygtet. Clearhaus oplyser, at du kan begynde at tage imod betalinger 1 til 3 dage efter, at du har indsendt din ansøgning, men tilføjer selv, at højrisiko eller en speciel forretningsmodel kan kræve ekstra tid. En Dankort-aftale tager oftest kun 24 timer.

Sælger du noget usædvanligt, så spørg før du bygger. Hverken Nets, Nexi eller Clearhaus offentliggør en liste over brancher, de afviser. Stripes offentlige liste kan bruges som eksempel på, hvad branchen typisk siger nej til: voksenindhold, gambling, ulovlige våben, marihuana, virksomheder der sælger gældssanering, pyramidespil og kopivarer står som forbudte, mens crowdfunding, kryptobørser, lovlige skydevåben, medicin og medicinsk udstyr, tobak og rejsebooking står som begrænsede. Læg mærke til to ting. Rejser og krypto står på begge lister: bookingtjenester er begrænsede, men flyselskaber, krydstogter og timeshare er forbudte, og selv om kryptobørser er begrænsede, er minedrift og NFT-videresalg forbudte. Og begrænset betyder ikke bare et ekstra tjek: Stripe skriver selv, at de måske ikke kan godkende dig, og at en godkendelse kan trækkes tilbage når som helst. Begge lister er udtrykkeligt ikke udtømmende. Det er Stripes regler og ikke en dansk standard, men mønsteret går igen.

En sidste ting, der let overses: ansvaret for kortdata følger dig. Du skal overholde kortorganisationernes sikkerhedsstandard PCI DSS, og Clearhaus skriver direkte, at du ikke slipper for ansvaret over for dem, fordi du bruger en betalingsudbyder. Indløseren har desuden ret til at indhente kreditoplysninger om dig og til uanmeldt at inspicere din virksomhed.

Hvad hvis du vil skifte senere?

Blandt de undersøgte udbydere er binding undtagelsen og ikke reglen. QuickPay skriver gratis oprettelse og ingen bindingsperiode. PensoPay skriver gratis oprettelse og ingen binding, og at abonnementet kan ændres fra måned til måned. Stripe har hverken oprettelsesgebyr eller månedligt abonnement.

Det gælder dog ikke alle. Der findes gateways med reel kontraktbinding, hvor den billigste pakke har flere måneders opsigelse og den dyrere en minimumskontrakt på 12 måneder betalt forud. Binding er altså ikke udelukket, den er bare ikke normen i Danmark, og den står ikke altid på prissiden. Spørg direkte om opsigelsesvarsel, før du underskriver.

For Vipps MobilePay, Nets, OnPay og Flatpay oplyser prissiderne hverken oprettelsesgebyr, bindingsperiode eller opsigelsesvarsel. Et fravær af oplysning er ikke det samme som et nul, så spørg, inden du skriver under.

Vores vurdering, og det er en vurdering: det, der reelt binder dig, er sjældent abonnementet. Det er integrationen i din shop og indløsningsaftalen, som er et selvstændigt kundeforhold med sin egen opsigelse. Skifter du gateway, men beholder indløseren, er skiftet lille. Skifter du begge dele, skal du regne med en ny godkendelsesrunde.

Hvad ændrer sig snart?

Tre datoer er værd at skrive i kalenderen. Den 20. november 2026 træder de nye kreditregler i kraft, altså advarselsteksten i markedsføring af delbetaling, forbuddet mod at fremhæve hvor nemt eller hurtigt kredit opnås, og registreringskravet for kreditformidlere. Den 31. december 2026 er fristen for, at bankerne skal have skiftet de cirka 200.000 erhvervs-Dankort ud, som ikke kan identificeres elektronisk. Og den 1. januar 2027 stiger MobilePays integrerede betaling fra 0,59 % til 0,89 % plus 1 kr.

Dankort er også i bevægelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgjorde 28. januar 2026, at Nets årligt højst må opkræve 374,5 mio. kr. for at indløse Dankort-transaktioner i fysiske butikker i 2026 og 2027. Det er 59,3 mio. kr. mere end i 2025, en stigning på 18,8 %. Styrelsen skriver selv, at den ændrede regulering betyder, at den enkelte forretning nu kan forsøge at forhandle sig til en rabat for indløsning af Dankort-transaktioner. Læg mærke til ordet forsøge: det er en mulighed, ikke en ret, og styrelsen skriver i samme åndedrag, at forretningerne kan opleve, at prisen pr. transaktion i stedet stiger. Reguleringen dækker kun den fysiske handel, så din onlinepris er fri. Men pointen er værd at tage med: prisen er ikke en fast størrelse, man bare accepterer.

Vær også opmærksom på, at udbyderne skifter navn og ejer oftere end de fleste andre leverandører, du har. Flere af de mest omtalte danske betalingsprodukter hedder noget andet i dag end for få år siden, og gamle prissider lever videre i søgeresultater længe efter, at produktet er væk. Møder du en guide med priser fra et navn, du ikke kan genfinde hos udbyderen selv, så brug den ikke. Det mest konkrete lige nu: Vipps MobilePay har solgt sin Checkout-løsning til svenske Kustom, og eksisterende Checkout-kunder flyttes gradvist over i løbet af 2026 med uændrede priser. Bruger du MobilePay Checkout, er det den ændring, du skal holde øje med.

Endelig det, der ikke kan dateres: PSD3 og den kommende betalingsforordning. Der skrives meget om dem, men ingen primærkilde bekræfter en tidsplan. Indtil videre er PSD2 og lov om betalinger det gældende grundlag.