Moms for webshops: hvornår skal du momsregistreres?

Hvornår skal din webshop momsregistreres?

Ét tal afgør det: 50.000 kr. Kommer din butiks salg over det beløb inden for et kalenderår, er registrering et krav.1 Læg mærke til, at det ikke kun er det salg, du lægger moms på, der tæller: sender du også varer til kunder uden for EU, tæller de med i de 50.000 kr., selv om der ikke er dansk moms på dem. Holder du dig under, bestemmer du selv, med én undtagelse, som står lige nedenfor.

Grænsen opgøres pr. kalenderår, fra 1. januar til 31. december, så tælleren starter forfra hvert nytår. Men et nyt år giver ikke automatisk en ren tavle: du er kun fritaget, hvis du holder dig under 50.000 kr. i både dette og det foregående kalenderår. Kom du over grænsen sidste år, skal du altså være registreret i år, uanset hvor lidt du sælger for.2

Sæt registreringen i gang, så snart du kan se, at forudbestillinger eller en kommende kampagne lander dig over 50.000 kr. Vent ikke, til pengene er i kassen. Det skyldes fristen: du skal melde dig til registrering senest 8 dage før du starter den momspligtige aktivitet.3 Pligten rammer ganske vist først, når du faktisk kommer over de 50.000 kr., men den rammer i samme øjeblik, det sker, i løbet af kalenderåret og ikke først ved årets udgang.

Selv om du ligger under grænsen, kan frivillig registrering give mening. Er du momsregistreret, kan du nemlig trække købsmomsen fra på det, du udelukkende køber ind til det momspligtige salg.4 Bruger du en ting både privat og i butikken, får du kun fradrag for den erhvervsmæssige del. Nogle udgifter giver slet ikke fradrag, blandt andet mad til dig selv og de ansatte, repræsentation, gaver og personbiler. Restaurantregninger er den lille undtagelse: her kan du trække 25 % af momsen fra, hvis udgiften er rent erhvervsmæssig. Fylder de poster noget hos dig, så spørg din revisor. Køber du varelager, udstyr eller ydelser for større beløb i opstarten, kan fradraget være mere værd end besværet med at indberette.

Hvordan momsregistrerer du webshoppen?

Registreringen sker på virk.dk. Har du ikke en virksomhed endnu, opretter du den samme sted og får et CVR-nummer. Har du allerede et CVR-nummer, tilføjer du momsregistreringen under "Ændre virksomhed".

Du logger på med MitID. Ejer du en enkeltmandsvirksomhed, kan du bruge dit private MitID. Driver du ApS eller A/S, skal virksomheden tilsluttes MitID Erhverv. Det samme gælder, så snart andre end dig selv skal kunne handle digitalt på virksomhedens vegne, for eksempel en bogholder.

Vær opmærksom på fristen: du skal have meldt dig til registrering senest 8 dage før du starter den momspligtige aktivitet.3 Det er en af de klassiske fælder, fordi mange først tænker på moms, når den første ordre er landet. Sæt registreringen i gang, før du åbner butikken.

Når registreringen er på plads, foregår alt det praktiske i TastSelv Erhverv: her indberetter du moms, ser dine frister og betaler via Skattekontoen.

Hvor ofte skal du indberette moms, og hvornår er fristerne?

Er din webshop lige blevet momsregistreret, er svaret kvartalsvis. Skattestyrelsen sætter nyregistrerede virksomheder på kvartalsvis afregning, uanset hvor lidt de sælger for. Du kommer altså ikke på den rolige halvårlige rytme fra start, selv om omsætningen ligger langt under 5 mio. kr. Det overrasker mange, og det er værd at planlægge efter, for det betyder fire indberetninger om året i stedet for to.

Har du været registreret et stykke tid, afhænger rytmen som udgangspunkt af omsætningen. Er den under 5 mio. kr. om året, afregner du halvårligt, forudsat at du har indberettet og betalt til tiden. Ligger den mellem 5 og 50 mio. kr., afregner du kvartalsvis. Over 50 mio. kr. afregner du månedligt.5 Skattestyrelsen kan altså senere flytte dig fra kvartal til halvår, men det sker ikke fra start.

Fristen er den samme for indberetning og betaling. Pengene skal altså være hos Skattestyrelsen samme dag, som du indberetter tallene, og ikke senere. Datoerne i tabellen følger en fast regel: både for kvartal og halvår er fristen den 1. i den tredje måned efter periodens udløb. 1. kvartal slutter 31. marts, og fristen er derfor 1. juni.

Hvad skal du lægge moms på, og hvad kan du trække fra?

Momssatsen i Danmark er 25 %, og den gælder som udgangspunkt alle de varer, en almindelig webshop sælger.6 Sælger du for 1.000 kr. eksklusive moms, koster varen 1.250 kr. for kunden, og de 250 kr. er ikke dine: de er statens, og du opkræver dem på statens vegne.

Det du faktisk betaler, er forskellen mellem to tal. Salgsmomsen er den moms, du har opkrævet af dine kunder. Købsmomsen er den moms, du selv har betalt på indkøb til virksomheden. Du indberetter begge dele og betaler forskellen. Har du i en periode betalt mere købsmoms, end du har opkrævet i salgsmoms, får du penge tilbage i stedet. Beløbet går ind på din skattekonto. Skylder du allerede Skattestyrelsen, bliver det modregnet i gælden først. Har du en betalingsordning, bruges beløbet på afdragene i stedet for at blive udbetalt. Og mangler du at indberette for andre perioder, holdes udbetalingen tilbage, indtil du har gjort det.

Køber du varer hjem fra lande uden for EU, skal du betale importmoms på 25 %. Satsen er den samme, uanset hvilket land varerne kommer fra: det er tolden, ikke momsen, der varierer efter oprindelsesland og eventuelle frihandelsaftaler. De 25 % beregnes ikke af fakturabeløbet alene. Du regner de 25 % af varens toldværdi plus told og andre afgifter, der følger af importen, plus fragt og forsikring frem til det sted i EU, varen skal frem til, altså typisk adressen her i landet. Er du momsregistreret, angiver du importmomsen på din momsangivelse og kan trække den fra som købsmoms, hvis du bruger varerne i din momspligtige virksomhed. Du indberetter den i feltet "Moms af varekøb i udlandet" i TastSelv Erhverv. Importmomsen er altså i praksis penge, du lægger ud og får igen, ikke en omkostning, så længe varerne bruges i virksomheden.

Hvad sker der, når du sælger til privatkunder i andre EU-lande?

Her kommer den anden grænse, du skal kende: 10.000 EUR om året, hvilket svarer til omkring 75.000 kr.7 Skattestyrelsen opgør grænsen i euro, så kronetallet er kun vejledende.

Det afgørende er, at grænsen gælder dit samlede fjernsalg, altså alt hvad du sælger til privatkunder i andre EU-lande, lagt sammen og ikke pr. land. Læg mærke til, at den ikke kun dækker varer: sælger du også downloads, e-bøger, optagede onlinekurser eller et digitalt abonnement til privatkunder i EU, tæller de med i de 10.000 EUR. Sælger du for 4.000 EUR til Sverige, 4.000 EUR til Tyskland og 3.000 EUR til Holland, har du solgt for 11.000 EUR i alt og er over grænsen, selv om intet enkelt land fylder meget. Dit danske salg tæller ikke med i opgørelsen.

Under grænsen lægger du helt almindelig dansk moms på, præcis som ved et salg til Aarhus. Det kræver dog tre ting: at du kun er etableret i ét EU-land, altså kun har virksomhed, kontor eller lager her, at du sender varerne derfra, og at du heller ikke var over grænsen året før. Sender du fx varer fra et lager i et andet EU-land, er de salg ikke dækket af grænsen.

Over grænsen skal du opkræve momsen i det land, kunden bor i, og satsen er landets egen, ikke de danske 25 %. Det gælder fra og med det salg, der bringer dig over.7 Momsen i kundens land kaldes forbrugslandets moms, og den må du gerne vælge frivilligt, allerede mens du er under grænsen. Men vælger du det, er du bundet af valget i mindst to kalenderår.

Er du over grænsen, har du tre veje at gå: momsregistrere dig i hvert enkelt land, bruge Moms One Stop Shop, eller bruge SMV-ordningen, som hos Skattestyrelsen hedder momsfritagelse i EU for små virksomheder. De to sidste kommer nu. Grænsen er i øvrigt fælles for hele EU. Den blev indført 1. juli 2021 og afløste de gamle, forskellige grænser pr. land.

Hvad er Moms One Stop Shop (OSS)?

OSS er en frivillig ordning, der lader dig slippe for at momsregistrere dig i hvert eneste EU-land, du sælger til. Du tilmelder dig ét sted, indberetter alle dine EU-salg samlet, og betaler den udenlandske moms gennem Skattestyrelsen, som så fordeler pengene til de rigtige lande.

Du opkræver stadig hvert lands egen momssats af kunden. OSS ændrer ikke på, hvad kunden betaler; den ændrer kun på, hvor mange steder du skal registrere dig og indberette. Uden OSS ville en butik, der sælger til fem EU-lande, skulle have fem momsregistreringer og fem indberetninger.

OSS indberetter du hvert kvartal, og fristen er den sidste dag i måneden efter kvartalets udløb. For 1. kvartal er fristen altså 30. april. Læg mærke til, at det er en anden frist end den, der gælder din almindelige danske momsangivelse. Betalingen skal ske samme dag, også selv om datoen falder i en weekend eller på en helligdag, så her er der ingen udskydelse til næste hverdag.

Vær opmærksom på, at OSS kun dækker dit salg til privatkunder i andre EU-lande. Dit danske salg indberetter du fortsat helt normalt i den almindelige momsangivelse.

Hvad er SMV-ordningen, og er den bedre end OSS?

SMV-ordningen er et alternativ til OSS: i stedet for at opkræve de andre landes moms kan du blive helt fritaget for moms i de lande, du bliver godkendt til. Den er langt mindre kendt end OSS, selv om den kan være mere fordelagtig for en lille webshop. SMV står for små og mellemstore virksomheder, og hos Skattestyrelsen hedder ordningen momsfritagelse i EU for små virksomheder. Leder du efter den i TastSelv Erhverv, hedder selvbetjeningen "Momsfri Små".

Med OSS opkræver du forbrugslandets moms og betaler den ét sted. Med SMV-ordningen sælger du helt uden moms i de lande, du er godkendt til, fordi du bliver behandlet som en lokal lille virksomhed dér og får samme momsfritagelse, som landets egne små virksomheder har. Men det sker ikke af sig selv. Du søger om fritagelse land for land i "Momsfri Små" i TastSelv Erhverv, og du er først fritaget i et land, når Skattestyrelsen har givet dig besked om, at landet har godkendt dig. Der kan gå op til 35 hverdage, før et land svarer.

Du skal holde dig under to grænser på én gang. Den første er den fælles EU-grænse: din samlede omsætning i hele EU må højst være 744.750 kr. om året. Beløbet svarer til de 100.000 EUR, ordningen er bygget op om. Den grænse må du hverken have overskredet i det kalenderår, du tilmelder dig, eller året før.

Den anden er det enkelte lands egen fritagelsesgrænse, altså den grænse, landet selv bruger for sine egne små virksomheder. Den er forskellig fra land til land, så du kan godt være under den fælles EU-grænse og alligevel falde uden for i ét bestemt land. Begge grænser gælder løbende: fritagelsen holder kun, så længe du er under dem begge.

Pas på med at blande de to kronebeløb sammen. De 744.750 kr. afgør, om du kan være med i SMV-ordningen ude i EU. Den danske grænse på 50.000 kr. er en anden regel, nemlig den der siger, hvornår du skal momsregistreres for dit salg her i landet. SMV-ordningen er altså for de mindre butikker, ikke en genvej for alle.

Du indberetter kvartalsvis i "Momsfri Små" i TastSelv Erhverv, og du skal indberette, også i kvartaler helt uden salg. Kommer din samlede EU-omsætning over 744.750 kr., skal du lave en endelig indberetning og forlade ordningen senest 15 hverdage efter, du er gået over grænsen.

Kort sagt: er du lige kommet over de 10.000 EUR og sælger til få lande i beskedent omfang, er SMV værd at regne på, fordi du helt slipper for at håndtere udenlandske momssatser. Vokser du hurtigt, er OSS den ordning, der holder længst.

Hvad med salg til lande uden for EU?

Går pakken til en kunde uden for EU, lægger du ingen dansk moms på salget.8 Til gengæld kræver det en eksportørregistrering, som du opretter samme sted som momsregistreringen. Du får et EORI-nummer, som fragtfirmaet skal bruge, og Grønland og Færøerne tæller også som uden for EU her. Og du skal kunne dokumentere, at varen faktisk forlod EU, inden for et rimeligt tidsrum. Kan du ikke det, falder momsfritagelsen, og du hænger selv på de 25 %.

At der ikke er moms på salget betyder ikke, at der ikke er noget at holde styr på. Kunden kan blive mødt af told og importmoms i sit eget land ved modtagelsen, og det er værd at skrive tydeligt på din fragtside, så pakken ikke ender med at blive afvist i tolden.

Køber du selv varer hjem fra lande uden for EU, er det omvendt. Der betaler du 25 % importmoms, og den kan du normalt trække fra igen, som beskrevet i afsnittet om, hvad du kan trække fra.