Produktside-optimering: hvad Google læser af din side, og hvad Shopify laver af sig selv (2026)

Hvordan ved du, om det er produktsiden, der er problemet?

Ved at se, hvor i forløbet kunderne forsvinder. Det sparer dig for at bruge en uge på at rette den forkerte side.

Kurvraten er stedet at begynde, for den er det tal, der peger tilbage på produktsiden i stedet for på kassen. Hvad den er, hvordan den regnes ud, og hvad et lavt tal betyder, står i guiden om checkout-optimering. Denne guide begynder dér, hvor den slutter, men to af naboguidens forbehold skal du have med herover, for hele diagnosen hviler på dem.

Det første er, at raterne ikke måler frafald fra trin til trin, men hver især måles mod alle sessioner. Det andet er, at kurvraten holder op med at være et mål for, hvor mange der ville købe, hvis du har de accelererede betalingsknapper slået til, altså Apple Pay og de andre, der lader kunden gå direkte til kassen fra produktsiden. Har du dem, kan en lav kurvrate altså skyldes, at kunderne købte uden om kurven, og ikke at produktsiden fejler noget.

To detaljer om netop de knapper hører hjemme her, fordi de ikke står i checkout-guiden. Shopify skriver, at de på produktsider dynamisk anbefaler en enkelt knap, altså at det er dem og ikke dig, der vælger hvilken der vises. Og knapperne gemmer deres HTML i et element med lukket shadow DOM, hvilket betyder, at styling eller hændelsessporing, der retter sig mod knappernes HTML-struktur, ikke virker. Har du fået en app til at måle klik på den knap, er det værd at kontrollere, om den overhovedet måler noget.

Så er der en omskifter i Shopifys tragt-visning, som checkout-guiden ikke kommer ind på, og som ændrer, hvad tallene overhovedet betyder. Du kan stille tragten på åben eller lukket. Åben tager sessioner med, hvor den besøgende kom ind hvor som helst og udførte trinnene i vilkårlig rækkefølge, og Shopify bruger selv eksemplet med en besøgende, der når kassen direkte uden at have lagt noget i kurven: den session tælles med i nåede-kassen-trinnet, selv om trinnene før blev sprunget over. Lukket tæller kun sessioner, hvor alle trin blev gennemført i rækkefølge, og springes et trin over eller tages de i forkert orden, tælles sessionen ikke med i de efterfølgende trin.

Det er den lukkede tragt, der er brugbar, når du vil vide noget om produktsiden. Den er den eneste af de to, der faktisk måler forløbet så varen, lagde den i kurven, gik til kassen i den rækkefølge. Den åbne blander de to slags besøgende sammen, og så kan et pænt tal for nåede kassen dække over, at næsten ingen har set en produktside undervejs.

Hvad læser Google af din produktside?

Strukturerede data, altså en skjult mærkning i sidens kode, der fortæller Google, hvad der er pris, hvad der er lagerstatus, og hvad der er produktnavn. Det er dem, der kan give pris og stjerner i søgeresultatet.

Én ting først, fordi den vender resten af afsnittet om: mærkningen er ikke påkrævet for at komme med i søgeresultaterne, og den afgrænsning er Googles egen. På deres side om at dele produktdata med Google skriver de, at selv om strukturerede data ikke er påkrævede for at optræde i Googles søgeresultater, kan de hjælpe Google med at forstå din side bedre og vise den som et beriget resultat. Et andet sted skriver de, at det at bruge strukturerede data gør det muligt for en funktion at være til stede, men ikke garanterer, at den vil være det. De afgør altså ikke, om du er med, men hvordan du ser ud, når du er, præcis som i guiden om SEO for webshops. Resten her handler om, hvad der skal til, hvis du vil have den visning.

Google deler produktmærkning i to klasser, og skellet afgør, hvilke felter der er påkrævede for dig. Produktuddrag er til produktsider, hvor folk ikke kan købe varen direkte, og den type har flere muligheder for at angive anmeldelsesoplysninger, for eksempel fordele og ulemper på en redaktionel anmeldelsesside. Merchant listings er til sider, hvor kunder kan købe produkter hos dig, og den type har flere muligheder for detaljerede produktoplysninger som tøjstørrelser, forsendelse og returpolitik. En dansk webshops egen produktside er altså en merchant listing, og det er dens krav, du skal opfylde.

De to typer udelukker ikke hinanden, men Google beder dig alligevel tage stilling. De skriver, at du skal følge kravene for den type, der passer bedst til dit formål, og at der er et vist overlap, sådan at det at tilføje de påkrævede produktoplysninger til merchant listings i almindelighed betyder, at dine produktsider også kan komme i betragtning til produktuddrag. De tilføjer i samme afsnit, at begge typer har hver deres udvidelser, og at man derfor bør se på dem begge, når man beslutter, hvilken mærkning der giver mening for ens site.

Tabellen viser forskellen felt for felt. Ét råd kan du tage med det samme: valutaen er kun anbefalet for produktuddrag, men påkrævet for merchant listings, og Google skriver derfor selv, at det er bedst altid at angive den.

Hvilke sider skal have mærkningen, og hvilke skal ikke?

Kun sider, hvor kunden faktisk kan købe én bestemt vare, kan komme i betragtning. Det lyder indlysende og er alligevel et af de steder, temaer og apps oftest gør noget forkert.

Google skriver, at kun sider, hvor en kunde kan købe et produkt, kan komme i betragtning til merchant listing, og ikke sider med links til andre sites, der sælger produktet. De skriver også, at de kan forsøge at verificere produktdata til en merchant listing, før oplysningerne vises i søgeresultaterne.

Og de understøtter kun sider, der handler om ét enkelt produkt eller flere varianter af samme produkt. Deres eget eksempel på hvad der ikke er et bestemt produkt, er sko i vores butik. Google anbefaler direkte at koncentrere sig om at lægge mærkning på produktsider frem for på sider, der lister produkter eller en varekategori. Sætter dit tema eller en app også produktmærkning på dine kollektionssider, er det altså værd at få set efter.

Sælger du i flere valutaer, kræver Google en særskilt adresse pr. valuta. Er en vare til salg i både danske kroner og euro, skal der være to forskellige adresser, én for hver. Shopify opretter en adressesti pr. marked, ikke pr. valuta, så du kan ikke gå ud fra, at kravet dermed er opfyldt. Det må du se efter i dine egne adresser.

Der er en ting mere, som er let at overse, og som Shopify selv skriver: prisens valuta i mærkningen skal følge kurvens valuta og ikke butikkens. Sker det ikke, kan du sende Google en forkert valuta på dine varer, uden at noget ser i stykker ud på siden. Shopify skriver samtidig, at det, siden siger om søgemaskiner, kun er generel information, og at du bør spørge en SEO-kyndig, hvis du har problemer med søgeresultater og valuta.

Feedet til Google Shopping og Merchant Center er en anden sag med sine egne feltkrav, og den står i guiden om Google Shopping.

Laver Shopify de strukturerede data for dig?

Shopifys eget tema gør, og der findes et indbygget værktøj til det. Men det er ikke det samme som, at dit tema gør.

Shopify har et Liquid-filter, der hedder structured_data, og som konverterer et objekt til schema.org-format. Det virker på produkter og artikler. Et produkt uden varianter kommer ud som en schema.org Product, og et produkt med en eller flere varianter kommer ud som en Product Group.

Dawn, der er Shopifys eget referencetema, bruger filteret på produktsiden: i temaets fil for produktsektionen står filteret inde i et script-element af typen application/ld+json. Det står i version 15.5.0, offentliggjort 19. juni 2026. Det er belæg for, at Shopifys eget standardtema laver produktmærkning af sig selv. Det er ikke belæg for, hvad et vilkårligt tredjepartstema gør.

Dokumentationens eget eksempel på, hvad filteret sender for en vare uden varianter, indeholder navn, billede og et tilbud med pris, valuta og tilgængelighed, altså netop de felter, en merchant listing kræver. Det indeholder ikke varenummer, stregkode, anmeldelser eller en samlet vurdering. Men det er ét eksempel på én vare uden varianter, og dokumentationen viser ikke, hvordan uddata ser ud for en vare med varianter. Hvad filteret sender for dine varianter, kan derfor ikke afgøres, så har du varianter, er det værd at se efter i din egen butiks kildekode.

En bemærkning om, hvor det står dokumenteret, for det er ikke, hvor man leder. Shopifys SEO-afsnit til temaudviklere har tre undersider: om metadata, om robots.txt og om hreflang. Undersiden om metadata nævner tre ting, nemlig titel-tagget, metabeskrivelsen og kanoniske adresser. Afsnittet behandler ikke strukturerede data. Filteret er dokumenteret, men under Liquid-filtrene.

Sådan kontrollerer du det på et minut: kør en af dine produktsider gennem Googles Rich Results Test. Fejler den, er det temaet eller en app, der skal rettes.

Ét forbehold om den test, som kommer bag på de fleste, og som også står i guiden om SEO for webshops: Google skriver selv, at testen kan give en advarsel, hvis du kun angiver et tilbud uden anmeldelse eller vurdering. Det er en advarsel og ikke en fejl, og det er den samme, du måske allerede har undret dig over.

Hvorfor forsvinder din pris og dine stjerner igen?

Der er fire almindelige grunde, og den første er den, færrest kender.

Der findes et felt, der hedder priceValidUntil, altså datoen hvorefter prisen ikke længere er gyldig. Google skriver om det, at din visning måske ikke vises, hvis feltet angiver en dato i fortiden. Læg mærke til formuleringen: måske ikke, ikke vil ikke. Feltet er ikke påkrævet og står under de anbefalede felter begge steder, men en app kan have sat det for dig. Er datoen løbet fra dig, kan den altså slå visningen ihjel, uden at der er noget galt med din pris.

Den anden grund er, at mærkningen laves med JavaScript. Google anbefaler at lægge produktmærkningen i den oprindelige HTML for at få de bedste resultater, og de knytter selv en betingelse til det råd: det gælder, hvis du som forhandler optimerer for alle typer shopping-resultater. Om markup genereret med JavaScript skriver de, at dynamisk genereret mærkning kan gøre deres Shopping-crawls mindre hyppige og mindre pålidelige, hvilket kan være et problem for indhold, der ændrer sig hurtigt, som tilgængelighed og pris.

Den tredje er, at mærkningen beskriver noget andet, end der står på siden. Google skriver, at man ikke må mærke indhold, som ikke er synligt for sidens læsere, og bruger selv eksemplet, at hvis mærkningen beskriver en optrædende, skal HTML-teksten beskrive den samme optrædende. De skriver også, at de ikke viser et beriget resultat for tidsfølsomt indhold, der ikke længere er relevant, og at man ikke må mærke irrelevant eller vildledende indhold som falske anmeldelser.

Den fjerde er en manuel handling. Google skriver, at et problem med strukturerede data kan resultere i en manuel handling, og at det betyder, at siden mister sin berettigelse til at optræde som beriget resultat. De skriver i samme åndedrag, at det ikke påvirker, hvordan siden rangerer i Googles websøgning. En manuel handling på strukturerede data koster altså stjernerne, ikke placeringen.

Og så er der en femte mulighed, som slet ikke er en fejl. Google skriver udtrykkeligt, at de ikke garanterer, at dine strukturerede data vises i søgeresultaterne, selv om siden er mærket korrekt efter deres eget testværktøj. Deres formulering er, at det at bruge strukturerede data gør det muligt for en funktion at være til stede, men ikke garanterer, at den vil være det. Er alt i orden, og vises stjernerne alligevel ikke, er der altså ikke nødvendigvis noget at rette.

Fejlene kan du se i Search Console, hvor der er to rapporter: en for merchant listings, altså sider hvor kunder kan købe, og en for produktuddrag, altså andre produktrelaterede sider som anmeldelser og sammenligningssider. For en webshop er det den første, du skal bruge. Google skriver selv, at rapporten for merchant listings også indeholder kontroller af produktuddrag med tilbudsmærkning, og at rapporten for produktuddrag derfor kun behøver at blive konsulteret for sider, der ikke er merchant listings.

Hvordan håndterer du farver og størrelser?

Med en gruppe, et id pr. variant og en adresse, der kan forvælge hver enkelt. Og der findes en test, du selv kan lave på et minut.

Google har en klasse, der hedder ProductGroup, til at samle varianter af samme forældreprodukt. De nævner selv tøj, sko, møbler, elektronik og kufferter som varer, der sælges i forskellige udgaver af størrelse, farve, materiale eller mønster, og skriver, at mærkningen samtidig gør dine produkter berettigede til at blive vist med variantoplysninger.

Google opregner en række krav, og det sidste er det, der afgør sagen i praksis. Hver variant skal have et unikt id i sin mærkning, for eksempel varenummer eller stregkode. Gruppen skal have sit eget unikke id. Har du alle varianter på én side, skal der være netop én kanonisk adresse for hele gruppen, typisk basisadressen, der fører til en side uden en variant forvalgt; ligger varianterne på hver sin side, gælder det krav ikke, for så findes der ingen enkelt adresse, der repræsenterer gruppen. Og sitet skal kunne forvælge hver enkelt variant direkte med en særskilt adresse ved hjælp af forespørgselsparametre. Google skriver udtrykkeligt, at det at forvælge en variant indebærer at vise det rigtige billede, den rigtige pris og den rigtige tilgængelighed, og at kunden skal kunne lægge netop den variant i kurven.

Om de id'er faktisk står i din butiks mærkning, afgøres ét sted: i din egen kildekode. Kør Rich Results Test på en vare, der har varianter, og se efter id'et på hver enkelt variant.

Én ting mere, som er let at misforstå: variantmærkningen erstatter ikke den almindelige. Google skriver, at du skal tilføje produktmærkning i tillæg til variantegenskaberne og følge listen over påkrævede felter for merchant listings eller produktuddrag. Varianterne kommer altså oven på det, der står i tabellen længere oppe.

Det giver testen. Send dig selv et link til én bestemt farve i én bestemt størrelse, åbn det, og se efter, om billedet, prisen, lagerstatussen og køb-knappen alle fire passer til netop den variant. Gør de ikke det, er det ikke mærkningen, der er problemet, men siden.

Shopify har præcis den mekanisme indbygget. De kalder det variant-deeplinks: produktlinks med en forespørgselsparameter, hvor variantens id står, så man kan linke direkte til en variant. Shopify skriver samtidig, at når du har fundet den variant, der skal vises, skal du sørge for, at produktmedier, produktpris og variantvælgeren afspejler den. Det er altså noget, temaet skal håndtere, og derfor kan det ikke siges, at Shopify dermed opfylder Googles krav. Det afhænger af dit tema, og testen ovenfor er den hurtigste måde at få svaret på.

To detaljer til. Et produkt kan i Shopify højst deles op i tre valgmuligheder, og en enkelt kombination af dem er en variant. Og Google skriver, at man ikke skal bruge et samlet tilbud til at beskrive et sæt produktvarianter, altså at hver variant skal have sit eget.

Må du vise dine egne kunders stjerner i Google?

Efter vores læsning ja, og forbeholdet skal med fra begyndelsen: Google siger hverken ja eller nej om produkter. Der findes en udbredt misforståelse om, at man ikke må anmelde sig selv, og den regel handler om noget andet, nemlig virksomheder.

Reglen, folk tænker på, indleder med en afgrænsning: den gælder, hvis anmeldelsen er for en lokal virksomhed eller en organisation. Google skriver, at hvis den enhed, der anmeldes, kontrollerer anmeldelserne om sig selv, er dens sider med mærkning som lokal virksomhed eller anden organisation ikke berettigede til stjernevisning, og de bruger selv eksemplet med en anmeldelse af en enhed A placeret på enhed A's eget website, enten direkte i mærkningen eller gennem en indlejret tredjeparts-widget. På listen over det, man kan angive vurderinger for, står lokal virksomhed netop med en parentes om, at det kun gælder sites, der samler anmeldelser om andre lokale virksomheder. Produkt står på samme liste uden det forbehold.

Vær præcis her, for det er let at komme til at love for meget: kilden siger, at reglen gælder en lokal virksomhed eller en organisation, og den siger ikke noget om produkter i nogen retning. Vores læsning er derfor, at reglen gælder virksomheden og ikke varen, ikke at Google udtrykkeligt tillader dine egne produktanmeldelser.

Til gengæld stiller Google en række krav til selve anmeldelserne. Fem af dem er værd at kende, og et af dem rammer en helt almindelig dansk praksis. Anmeldelsesindholdet, du mærker, skal være umiddelbart tilgængeligt for brugerne fra den mærkede side, og det skal være åbenlyst for dem, at siden har anmeldelsesindhold. Anmeldelserne skal handle om en bestemt vare og ikke om en kategori eller en liste. Har du flere enkeltanmeldelser, skal du også angive en samlet vurdering af dem. Og du må ikke samle anmeldelser eller vurderinger fra andre websites. Den sidste er værd at læse to gange, hvis du viser din score fra en ekstern anmeldelsestjeneste på produktsiden. Hvordan de gængse anmeldelses-apps håndterer det, er ikke efterprøvet her, så det må du undersøge for netop din.

Det femte krav står for sig selv, fordi det også har en dansk pendant. Google skriver, at man ikke må inkludere falske eller uoplyste incentiverede anmeldelser, hverken på siden eller i mærkningen. De nævner både anmeldelser, der ikke bygger på en ægte oplevelse af en vare eller en tjeneste, og anmeldelser skrevet til gengæld for en fordel som penge, rabatter, vouchere eller gratis produkter, uden at det tydeligt og klart oplyses. Den danske oplysningspligt om anmeldelser er en anden regel med andre konsekvenser, og den står i guiden om produkttekster.

Til sidst en ren dansk fælde i selve tallet. Google kræver enten et antal vurderinger eller et antal anmeldelser, og om karakteren skriver de, at man ved decimaltal skal bruge punktum i stedet for komma, altså 4.4 og ikke 4,4. Et dansk tema eller en dansk app, der skriver 4,4 i mærkningen, gør altså ikke, som Google beder om. Google nævner i samme afsnit, at man i formaterne Microdata og RDFa kan vise kommaet til kunden og punktummet til Google via en attribut. De nævner kun de to formater, og vores læsning er derfor, at muligheden ikke gælder JSON-LD, som er det format, Shopifys filter laver. Udelader du højeste og laveste karakter, antager Google 5 og 1.

Hvad skal der stå i dine produktbilleder?

Alt-tekst, et beskrivende filnavn og et format, Google kan læse. Og så er der Shopifys egne grænser, som måler noget helt andet end Googles anbefalinger.

Begynd med den tekniske fælde, for den koster hele billedet. Google skriver, at standard-HTML-billedelementer hjælper crawlere med at finde og behandle billeder, at de kan finde billeder i src-attributten på et img-element, også når det ligger inde i andre elementer, og at de ikke indekserer CSS-billeder. Ligger dine produktbilleder som baggrundsbilleder i CSS, findes de altså ikke for Google. Bruger du picture-elementet eller srcset til responsive billeder, anbefaler Google altid at angive en reserve-adresse i src-attributten, fordi nogle browsere og crawlere ikke forstår de attributter.

De formater, Google understøtter, er BMP, GIF, JPEG, PNG, WebP, SVG og AVIF, og de skriver, at det også er en god idé at lade filendelsen passe til filtypen.

Alt-teksten er ifølge Google den vigtigste attribut, når det gælder om at give flere oplysninger om et billede, og den forbedrer samtidig tilgængeligheden for folk, der ikke kan se billeder, herunder brugere af skærmlæsere og folk med langsom forbindelse. De advarer mod at fylde alt-attributter med søgeord, fordi det giver en dårlig brugeroplevelse og kan få sitet til at fremstå som spam. Deres egen skala er brugbar, netop fordi den ikke er et enten-eller: manglende alt-tekst er dårligt, en kæde af søgeord er dårligt, ordet hvalp alene er bedre, og dalmatinerhvalp der leger med en bold er bedst. Om filnavne skriver de, at man så vidt muligt skal bruge korte, men beskrivende navne, og at min-nye-sorte-killing.jpg er bedre end IMG00023.JPG.

Så er der vægten, og Google siger begge dele selv. Billeder af høj kvalitet appellerer mere til brugerne end slørede og utydelige billeder. Og: billeder er ofte den største enkeltbidragyder til sidens samlede størrelse, hvilket kan gøre sider langsomme og dyre at indlæse. Det er den direkte bro til den næste sektion.

Til selve mærkningen stiller Google tre krav til billederne: adresserne skal kunne crawles og indekseres, billederne skal repræsentere det mærkede indhold, og de skal være i et format, Google Billeder understøtter. De anbefaler flere billeder i høj opløsning med højde-bredde-forholdene 16:9, 4:3 og 1:1 og med mindst 50.000 pixel, når bredde ganges med højde. Det sidste tal er lavere, end det lyder: 50.000 pixel er for eksempel 224 gange 224. Det er et gulv og ikke et krav om høj opløsning, og det er formuleret som en anbefaling, mens selve billedfeltet er påkrævet.

Shopifys tal handler om noget andet, nemlig hvad du kan lægge op. På deres side om produktmedier står, at produkt- og kollektionsbilleder kan være op til 5.000 gange 5.000 pixel eller 25 megapixel, og at filen skal være under 20 MB. Til kvadratiske produktbilleder skriver Shopify samme sted, at 2.048 gange 2.048 pixel som regel vises bedst, og at billeder, der står ved siden af hinanden på kollektionssider, skal have samme højde-bredde-forhold for at blive vist ens. De tilføjer, at temaer også kan bruge Shopifys eget indholdsleveringsnetværk til at bede om ensartet størrelse på billeder, der ikke er gemt i samme forhold. Deres filter til billedadresser kan levere en bredde på op til 5.760 pixel.

Læg mærke til, hvilken af Shopifys sider tallene kommer fra, for de er ikke ens. Ovenstående står på siden om produktmedier. Deres side om temabilleder siger noget andet: at billeder uploadet til Shopify ikke må overskride 20 megapixel eller 20 megabytes, og at man bør bruge JPEG-formatet til blandt andet produkter. Siden om produktmedier siger 25 megapixel og kalder PNG den bedste filtype til de fleste produktbilleder. Shopify henviser selv fra den ene side til den anden med en bemærkning om, at der gælder andre grænser for produktbilleder, så modstriden er formentlig kun tilsyneladende. Men slår du efter, kan du møde begge råd, og så er det værd at vide, at det er produktmedie-siden, der handler om netop dine varer.

Ét sted ser Google og Shopify til gengæld ud til at modsige hinanden, og det gør de ikke. Shopify skriver, at den bedste filtype til de fleste produktbilleder er PNG efterfulgt af JPEG, og PNG er et tungt format til fotografier, hvor Google advarer mod sidevægt. Men Shopify skriver i samme afsnit, at deres billedtjeneste finder ud af, hvilke billedformater kundens browser understøtter, og automatisk viser billedet i det bedste tilgængelige format. Det format, du lægger op, er altså ikke det format, kunden får serveret.

Alt-teksten i Shopify har en grænse: højst 512 tegn, og de anbefaler selv 125 eller derunder. Deres medieeditor kan foreslå alt-tekst til billeder, der ikke har nogen i forvejen. Shopify skriver også, at alt-tekst kan give din hjemmesides SEO et løft, men det er en påstand uden tal og uden kilde, så den står ikke her som en effekt.

Har du video eller 3D-modeller på produktsiden, er der to punkter i Shopifys egen vejledning, som en butiksejer kan bruge til noget. Videoindhold bør som udgangspunkt være sat på pause ved sideindlæsning, fordi det kan være uventet, overvældende og forstyrrende, hvis det starter af sig selv, og afspilles en video alligevel ved indlæsning, bør den være lydløs. 3D-indhold bør på samme måde være inaktivt, når siden indlæses.

Er dine produktsider langsommere end resten af butikken?

Det kan du faktisk se, for Shopify deler tallene op efter sidetype.

Shopify skriver, at du kan gennemgå dit sites webydelse opdelt efter sidetype for de tre Core Web Vitals, altså Largest Contentful Paint, Interaction to Next Paint og Cumulative Layout Shift. Der er en rapport for hvert af de tre måltal pr. sidetype, så du kan se produktskabelonen for sig i stedet for et gennemsnit for hele butikken. Shopify skriver selv, at man skal bruge sidetype-rapporterne til at undersøge, om bestemte sideskabeloner påvirker ydelsen, og adresse-rapporterne til at undersøge, om det er bestemte enkeltsider.

Tallene vises som standard for 75. percentil. Shopify opgiver selv en god, en moderat og en dårlig grænse for hvert af de tre tal, og de kalder dem branchestandarder uden at nævne Google. Deres grænser er identiske med Googles, men sammenligningen er vores, ikke Shopifys, og de bruger etiketten moderat, hvor Googles standard hedder trænger til forbedring. Hvad tallene betyder, og hvorfor de er svære at flytte, står i guiden om konverteringsoptimering.

Fem betingelser og forbehold hører med, og de er Shopifys egne. Dataene kan være forsinket op til 36 timer. Der er kun data for de seneste 90 dage. Du skal have rapport-tilladelsen for at se rapporterne. Butikken må ikke være beskyttet med adgangskode, hvis du vil have målinger fra rigtige besøgende. Og Shopify skriver selv, at visse forhold er uden for din kontrol, som kundens enhed, netværk og placering, og at man ikke skal bekymre sig for meget om, at enkelte dage eller sider falder i de dårligere kategorier, så længe det samlede tal er godt.

Er produktsiderne langsommere end resten, er billederne det første sted at kigge, jf. Googles egen bemærkning ovenfor om, at de ofte er den største enkeltbidragyder til sidens størrelse.

Hvad er Du kan også lide egentlig bygget på?

Købshistorik, produktbeskrivelser og kollektioner. Og der er nogle grænser, det er værd at kende, især hvis butikken er ny.

Shopify skriver, at anbefalingsalgoritmen forudsiger de mest relevante produkter ud fra det produkt, kunden er i gang med at se på, og at kriterierne afhænger af den enkelte butik. De skriver, at den i almindelighed måske tager tre faktorer i betragtning: købshistorik, altså varer der historisk er købt sammen; produktbeskrivelse, altså varer med lignende beskrivelser; og relaterede kollektioner, altså varer fra kollektioner, som den aktuelle vare er med i, bortset fra kollektionerne all og frontpage. Købshistorik og produktbeskrivelse bruges for alle butikker, mens relaterede kollektioner bruges, når anbefalinger fra de to andre ikke er tilgængelige.

Så er der grænserne, og de er konkrete. Selve algoritmen kan du ikke få til at udelukke bestemte produkter, men du kan med JavaScript vælge, hvilke af de returnerede produkter du vil vise, og Shopify henviser desuden til deres egen Search & Discovery-app, som lader dig tilpasse produktanbefalinger og søgeresultater. Algoritmen bruger ikke ordrer, der er importeret fra en anden butik eller en anden e-handelsplatform. Og varer, der er udsolgt eller sat til prisen nul, gavekort og varer, der allerede ligger i den besøgendes kurv, er ikke med i anbefalingerne.

Den midterste er værd at standse ved, hvis du lige er flyttet til Shopify. Dine gamle ordrer tæller ikke med, så anbefalingerne bygger udelukkende på det, der er købt i den nye butik. Er de tomme eller tilfældige den første tid, er det altså ikke nødvendigvis noget, der er i stykker.

Om antal og placering giver Shopify to forskellige råd til to forskellige slags anbefalinger. Algoritmen knytter op til ti produkter til hvert produkt i relevansrækkefølge, hvor det første er mere relevant end det tiende, og Shopify skriver, at det derfor er en god idé at begrænse sig til fire pr. produktside. For komplementære produkter, altså varer der passer til, skriver de, at anbefalingerne som regel bør placeres nær toppen af produktsiden, typisk i produktinformationssektionen nær det oprindelige produktbillede, og at de anbefaler at vise 2 til 3 som standard og sidedele resten. De foreslår selv overskrifter i stil med Du kan også lide til den ene slags og Passer godt sammen med til den anden. Læg mærke til formuleringerne: det er anbefalinger og ikke krav, og der følger ingen tal for effekt med.

Virker de så? Det kan du måle, og rapporten svarer på mere end om folk klikker. Shopify har en rapport over konverteringer fra produktanbefalinger over tid, som viser, hvor effektive anbefalingerne er i en valgt periode. Ud over datoen har den kolonner for sessioner, sessioner med klik, sessioner med tilføjelser til kurven, sessioner med køb, klikrate, tilføjelsesrate og købsrate. Det er de fire om kurv og køb, der fortæller, om anbefalingerne rent faktisk sælger noget, og ikke bare bliver klikket på. Der er også en rapport over anbefalinger med lav aktivitet, som viser de bedst sælgende varer de seneste 30 dage, hvis anbefalinger har en klikrate under gennemsnittet, og Shopify foreslår selv, at man overvejer at tilpasse anbefalingerne for netop de varer i Search & Discovery-appen.

Tre forbehold hører med til den rapport, og de er nemme at overse. Shopify skriver, at du skal bruge det adresseformat til produktlinks, som deres eget programmeringsgrænsesnit foreskriver, hvis anbefalingerne skal spores. Rapporten indeholder ikke data for varer, der lægges i kurven eller købes via en Buy Button eller en tredjepartsapp. Og på grund af den måde, anbefalinger spores på, viser rapporten måske ikke al aktivitet fra det seneste døgn.

Hvad gør du med de søgninger, der ikke giver resultater?

Du læser dem, for de er den korteste vej til at finde ud af, hvad dine produkttitler mangler.

Shopify har en rapport, der hedder de mest brugte søgninger i onlinebutikken uden resultater, og som viser de søgeord, kunderne brugte i din butik uden at få noget frem. De skriver selv, at det kan hjælpe dig med at forstå, hvilke ord kunderne bruger, når de leder efter noget, og at du kan overveje, om det vil hjælpe kunderne til hurtigere at finde det, de søger, hvis du justerer dine produkttitler og beskrivelser. Koblingen mellem søgeordene og produktsiden er altså Shopifys egen og ikke vores. De tilføjer, at du også kan tilpasse butikkens søgeresultater i deres Search & Discovery-app. Søgninger spores med op til 72 timers forsinkelse, så et ord, du lige har rettet, forsvinder ikke fra rapporten med det samme.

Der er også en rapport over søgninger uden klik, altså søgeord der gav resultater, som ingen klikkede på. Den indeholder data fra 2. september 2022 og frem og har den samme forsinkelse på op til 72 timer.

Selve arbejdet med at skrive titler og beskrivelser står i guiden om produkttekster.

Skal du skrive prisen pr. kilo eller liter?

Efter vores læsning gælder kravet også en webshop, men mange varer er undtaget, så tag undtagelserne først. Bekendtgørelsen gælder slet ikke antikviteter, kunstgenstande, varer solgt på auktion eller varer leveret som del af en tjenesteydelse. For ikke-fødevarer er en vare desuden undtaget, når den hverken kan opdeles efter mål eller vægt, uden at dens karakter ændres, og der ikke er krav om at angive nettoindhold. Begge led skal altså være opfyldt, og sælger du møbler, bøger, elektronik eller tøj pr. styk, er du uden for.1

To undtagelser mere for ikke-fødevarer er værd at kende. Varer, der er pakket i samme emballage, og varer af forskellig art, hvoraf et bestemt antal sælges til én samlet pris, er undtaget, altså sæt, gavesæt og multipak. Men det gælder ikke, hvis du i samme forretning også sælger varerne hver for sig. Og færdigpakninger med et nettoindhold under 50 g eller 50 ml er undtaget, hvilket rammer en del kosmetik. For fødevarer er der en tilsvarende liste med seks grupper, herunder færdigretter, retter til tilberedning når ingredienserne ligger i samme emballage, småbrød, kager og konditorvarer der ikke er færdigpakkede, og frugt og grønt der sælges stykvis, i bundter eller potter.1

Er du inden for, er enhedsprisen den endelige pris inklusive moms og alle øvrige afgifter for måleenheden et kilogram, en liter, en meter, en kvadratmeter eller en kubikmeter af varen, eller for en anden enkelt mængdeenhed, der er almindeligt og udbredt anvendt ved salg af bestemte varer og står på bekendtgørelsens egne lister.2 Den skal oplyses sammen med salgsprisen og beregnes på grundlag af pakningens nettoindhold.3

De lister er lette at overse, og de vender svaret om for nogle af de mest almindelige webshop-varer. For en række varegrupper skal enhedsprisen angives pr. stk. og ikke pr. kilo eller liter. Det gælder håndkøbsmedicin og kosttilskud, herunder vitaminer, i pille- eller kapselform, og desuden æg, der sælges færdigpakkede med angivelse af vægtgruppen, dog ikke pasteuriserede æg, samt østers, servietter, papirlommetørklæder, renseservietter, engangsservice og bestik, plastikposer til opbevaring og affald og endelig bleer, bind, trusseindlæg og tamponer.4

Fire andre varegrupper har hver deres egen enhed, og de rammer varer, mange webshops har på hylden. Køkkenruller og toiletpapir skal have enhedsprisen pr. kg. Andre varer i rulleform, herunder bagepapir, madpapir og indpakningspapir samt aluminiumsfolie, plastfolie, klisterbånd og tape, skal have den pr. m. Materialer til beklædning af gulve, lofter og vægge, herunder tekstiler, vinyl, linoleum, tapet, fliser samt kork- og gipsplader, skal have den pr. dækket kvadratmeter. Og koge- og finvaskemidler til maskinvask af tøj har deres helt egen enhed: prisen skal angives pr. standardvaskemaskinfulde på 4,5 henholdsvis 2,5 kg tørt tøj, som anført på emballagen.4 Gælder kravet, straffes en overtrædelse med bøde.5

Og så skal du kunne se, hvad der er belagt, og hvad der ikke er, for anvendelsen på en webshop er vores læsning og ikke en myndigheds. Bekendtgørelsens hovedregel er skrevet til salgslokalet, og vejen ind går gennem reglen om, at når der ved annoncering eller på anden måde i markedsføringsmateriale gives oplysning om pris, skal prisoplysningerne følge en række af bekendtgørelsens regler, og kravet om enhedspris er en af dem. Det er nøjagtig den samme læsning som om normalprisen i guiden om Google Shopping. Men bekendtgørelsen nævner hverken fjernsalg eller internet, og hverken Forbrugerombudsmanden eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en vejledning om enhedspris ved salg på nettet.

Rent praktisk kan Shopify vise det. De skriver, at en butik, der sælger varer i bestemte mængder eller mål, kan have brug for at vise en pris pr. enhed, og at enhedspriser kan tilføjes til produkterne i administrationen. De skriver samtidig, at man bør understøtte enhedspriser alle de steder i temaet, hvor der vises en pris. De øvrige oplysninger, du skal give, når du sælger til forbrugere, står i guiden om lovkrav for webshops.

Hvad gennemgår du på én produktside?

Otte punkter. De seks første handler om, hvad Google kan læse, og de to sidste om, hvad dine egne tal siger.

Hvilke råd er der ikke kilder til?

Her er det, der ikke står i kilderne. Det står her, så det ikke sniger sig ind som sandhed ved en senere revision.

Der er ingen konverteringstal fra Shopify om produktsider. Alt Shopify-materiale i denne guide kommer fra deres dokumentation og deres eget tema, og dér er der ingen tal for effekt. Blog og prisside er ikke belæg, selv om tallene står der.

Der er ingen kilde til, at et bestemt antal produktbilleder sælger bedre end et andet. Derfor står der heller ikke noget om, hvor mange billeder du bør have.

Der er ingen kilde til, at strukturerede data i sig selv giver flere klik eller mere salg for en lille butik. Google skriver udtrykkeligt det modsatte af en garanti.

Der er ingen tal for, hvad produktanbefalinger er værd. Shopify anbefaler både placering og antal, men formulerer det som gode idéer og anbefalinger, og der følger ingen måling med.

Og hverken Forbrugerombudsmanden eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en vejledning om, hvordan kravet om enhedspris gælder ved salg på nettet. Derfor står den del af afsnittet ovenfor som vores læsning af bekendtgørelsen og ikke som en myndigheds.